• hesteisne1
  • Træning
  • Træning
  • Fold
  • Ungheste

Septemper 2009

23 September 2009

Vores hopper er i fol

Sími fra Hindbjerghus har været effektiv og målrettet i sit sommerjob. Saga, Vala og Freisting er scannet i fol med ham, og vi er særdeles spændte på, hvad der kommer ud af det til sommer.

 

Pernille er pressekoordinator for World Cup 2010

Hjemmesiden www.worldtoelt.dk er netop opdateret med nyt om World Cup 2010. Pernille står for tekst og presse og arbejder sammen med grafiker Stine Sandahl. Derfor: tag med til World Cup den 19. og 20. februar næste år. - Det bliver super godt!

 

Og Anne leder stadig…

Det er næsten sværere at finde en ny hest end at finde en mand. Anne har det sidste halve år prøvet adskillige gode rideheste. Hun søger nemlig efter en ridehest nummer to, så Otto ikke bliver helt slidt op. Men det er svært at finde den helt rigtige, skulle vi hilse at sige og sender samtidig en stor tak til alle de venlige hesteejere, der har brugt tid på at fremvise deres dejlige heste. 




Tre heste i tilridning

Malene har fået æren af at tilride vores to treårs vallakker og en hoppe på fire. Vallakkerne er efter Freisting + Ljosvaki frá Akureyri og Vala + Djákni frá Vótmula. Hoppen er efter Garri. Det går vist bare derudaf.

 

Undervisning slut for denne gang

De 10-12 tøser i alle aldre, som har fået undervisning her af den dygtige Iben Andersen i løbet af sensommeren, holder nu en lille pause. Det bliver allerede for hurtigt mørkt til, at vi kan nå det hele på en aften, men måske finder vi ud af en lørdag eller søndag med undervisning af Iben i efterårets løb.

Juli 2009

22 July 2010

Årets gode nyhed: Sími fra Hindbjerghus i 1. klasse!

Først i maj var det store-kåringsdag for Malenes smukke hingst Sími fra Hindbjerghus. Malene havde valgt Rasmus Møller Jensen til at vise ham for de skrappe dommere. Kåringen gik fantastisk. 4-gængeren Sími endte med byg: 8,31 og rid: 8,08, total: 8,17 med 9-taller for tølt og hoved, juhuuu! Det er den første hest, Malene har avlet. Det gør jo resultatet ekstra sjovt. Se mere: www.simi.nu

Sími bedækker på Hindbjerghus.

Sími går nu med hopper på Hindbjerghus og bliver redet lidt af Malene. Han tager sin længe ventede forfremmelse til avlshingst særdeles alvorligt og går til opgaverne med stor entusiasme. Han har allerede bedækket et par hopper udefra + vores Vala fra Lynghøj og Freisting fra Fauskjær.

 

Freisting har igen fået et hoppeføl

Uuuutroligt! Freisting har fået et hoppeføl efter Stefnir frá Sandholaferju. Sorbrune Ásta fra Hindbjerghus er dermed helsøster til vores øjesten, Otto (Ótur fra Hindbjerghus). Hun er meget smuk og velrejst og løber flot. Freistings føl fra sidste år, en fin hoppe, døde desværre. Derfor er vi mere end tilfredse med hendes nyeste skud på stammen. 

Saga er ikke i fol. 
Vi havde det på fornemmelse, og nu ser det ud til at være rigtigt. Saga, der blev bedækket af Áfasteinn frá Selfossi sidste år, går desværre tom. Hun går nu hos Sími.

 

Iben Andersen underviser

Iben underviser på Hindbjerghus hver onsdag i juni. Vi er 12 piger i alle aldre, der nyder godt af hendes undervisning og hygger os med god mad bagefter.

Nyheder fra 2008 og tidligere

07 December 2008

Alt vel her
Overordnet går det godt her ved søbredden. Kvinderne rider meget og planlægger at deltage i nogle af årets sidste stævner. Mændene pukler med at bygge brændeskur og indrette en stald med bokse i den ene længe. Så er rollerne ligesom retfærdigt fordelt…
Pernille og Ruben leder stadig efter en ejendom, som de kan købe og dermed selv eje. Er der nogen, der kender til et velbeliggende, faldefærdigt håndværkertilbud med lidt jord til, som ligger mellem Viborg og Silkeborg, så giv endelig lyd, vi er straks på pletten!


Øv, Freistings føl er dødt
Det kan både være sjovt og trist at avle heste. Forleden morgen fandt vi Frestings tre måneder gamle hoppeføl liggende dødt på marken. Hun så ud som om, hun nærmest bare var drattet om på stedet. Ingen spor af, at hun havde rullet sig. Intet blod. Ingen buler. Dyrlægen mener, det er et tilfælde af akut tarmslyng, som går rasende hurtigt og ofte har dødelig udgang.
Vi vælger at sige, at det er hvad der kan ske. Glæder os til Freistings næste føl, der har Stefnir som far. Freisting virker nogenlunde tilpas, selv om hun tydeligvis sørgede dybt i dagene efter føllets død.

Hils på årets afkom
Det nu døde føl var efter Kjarni frá Ágerdi. Vi har heldigvis to små guldklumper tilbage. Begge efter Álfasteinn frá Selfossi. En rødbroget hoppe, Hulda, som er efter Saga fra Guldbæk og en brun hingst, Isak, efter Vala fra Lynghøj. Vi er meget tilfredse med de to og har atter ifolet Saga med Álfasteinn. Vala går tom. Hun brød sig underligt nok ikke om den smukke Ás fra Lærkegården, som vi nøje havde udvalgt til hende. Vi overvejer at sko hende og fremstille hende igen til foråret.

Bye bye Bjørn
1-årige Bjørn fra Hindbjerghus er solgt til Tea Fenger-Cederborg på Sjælland. Han er efter Saga fra Guldbæk og Hlynur frá Kjarnholtum. Vi ønsker Tea og Bjørn en lys fremtid sammen og glæder os til at se dem på kårings- og konkurrencebanerne om nogle år.

To hopper til salg

Så er beslutningen (næsten) taget. Solbjört fra Hindbjerghus og Loa fra Laulund må desværre finde andre græsgange. Vi har for mange rideheste og er efterhånden klar til at slippe de to unge damer, selv om vi holder meget af dem hver især. Læs mere på salgssiden.
juni 2008  

Nu med flere billeder
Det er sjovt at tage billeder, og vi viser gerne fotos og heste frem.
Det betyder, at vi har lagt flere billeder af hestene og livet her på Hindbjerghus ind på hjemmesiden. Håber i vil nyde dem.
Nye salgsheste

Vi bliver jo nødt til at sælge lidt ud. Selv om det er sjovt, kan vi ganske enkelt ikke nå at ride alle hestene. Tjek salgslisten og se, om der skulle være noget for dig!

Freistings første hoppeføl er født!
Det utænkelige er sket. Efter fire hingste på stribe har Freisting endelig født et hoppeføl! 
Her er beviset: En fin chokoladebrun hoppe, der på billedet bare er få timer gammel. Vi er helt vilde med hende og har allerede sendt mor og føl af sted til Stefnir frá Sandholaferju. - Nu skal Otto have en helsøster (eller bror…). Ikke nok med, at det er Freistings første hoppeføl. Det er også den første hoppe, Anne får i seks år, Jubiiii!



Gina røg i 1. klasse!
Pernilles nye 4-gængerhoppe, 6-årige Gina fra Grauballe Mark, blev kåret i 1. klasse til forårskåringen i Herning. Det gik over al forventning, og vi er stolte og glade! Gina deltog desuden i sin fars afkomskåring. Tak til Vroni Rauch som viste Gina super flot og tillykke avlerne, Jens og Dorte Kasperczyk!
Ginas far: Stefnir frá Sandholaferju. Mor: Hrönn frá Votmula, kåret i 1. klasse med r: 8,25. Morfar: Helmingur frá Djupadal.



Ginas kåring: byg: 8,38 (9,0 for hals og hoved). Rid: 7,75. Total: 8,00.

Sagas datter fik 8,11 i Herning
Tova fra Guldbæk, som er datter af Saga fra Guldbæk og Glitnir frá Strandarhöfdi fik 8,04 for bygning og 8,15 for rideegenskaber til forårskåringen i Herning. Wauw! Tillykke til ejer og avler John Siiger Hansen. Vi glæder os til at følge den smukke, hårfagre Tova og hendes søskende i fremtiden!



Ingen ridehal i denne omgang

Sagen om vores ansøgning om lov til at bygge ridehal er blevet behandlet i Naturklagenævnet med et blankt afslag. Kommunalbestyrelsen havde givet lov sidste år, men Naturklagenævnet var som sagt uenigt. Det er lidt ærgerligt, men vi må op på hesten igen.

 

 


 

 

 

 

 

Januar 2008
Hindbjerghus ønsker alle et godt nytår.

Vinteren er mørk og regnfuld og de lyse timer få. Alle hestene trives og føllene vokser. De går stadig ved deres mor i løsdrift og bliver først vænnet fra i slutningen af februar.  

 

 


 

 

Oktober 2007

 


 


I 2008 forventer vi at få tre føl.
Saga og Vala er ifolet med Álfastein frá Selfossi, og Freisting venter føl efter Kjarni fra Argerdi.

Mens vi venter… på næste års føl har vi sat et par heste til salg, som du kan læse mere om på salgslisten. Vi glæder os allerede!

 


 

August 2007

 

Føllene fra 2007 er sprudlende
De er alle sunde og sprudlende. De er begyndt at lege med hinanden. Der er livsbekræftigende at betragte dem. Saga fra Guldbæk folede som den sidste i slutningen af juli. Et fint, brunt hingsteføl efter Hlynur frá Kjarnholtum. I alt har vi fået fire hingste og en hoppe. Det ser efterhånden ud til, at vi skal satse på gode ridevallakker i stedet for kommende avlshopper her på stedet

Juhuuu, årets første føl er broget!
Endelig fik vi endnu et broget føl. Vi ved godt, at en god hest ikke har nogen farve, men det skader vel heller ikke med en fiks pels. Freisting fik et vingebroget hingsteføl efter Djákni frá Vótmula den 20. maj. Det er hendes fjerde (hingste) føl. Han har én storebror, der er brunbroget, en sortbrun med lille stjerne og en rød.

Tilridning og gangsætning
Tilridning og gangsætning af vores heste foregår hjemme. Hestene er modne og lærenemme, og allerede efter 3 ugers træning kan de rides ud alene. Samtlige heste viser tølt og vi glæder os til at se de kommende gangere udvikle sig.

Og unghestene er:

Kappi fra Hindbjerghus, 4 år. F: Ljósvaki, m: Freisting fra Fauskjær
Ótur fra Hindbjerghus, 5 år, f: Stefnir frá Sandholaferju, m: Freisting fra Fauskjær
Solbjört fra Hindbjerghus, 4 år, f: Hrannar frá Kyrholti, m: Dögg fra Vinkærgård (solgt)
Dreyri, 4 år, f: Ljósvaki, mf: Gardur frá Littla Gardi
Loa, 4 år, f: Stefnir frá Sandholaferju, mf: Dugur frá Mosfellsbæ

Rytterstuen er færdig

Ruben har blandt andet brugt vinteren på at renovere høloftet og forvandle det til en stor og lys rytterstue. Der er et stort køkken og plads til 40 – 50 siddende mennesker.

Bygger måske ridehal
Det kunne være fantastisk med en ridehal om vinteren! Derfor har vi søgt om lov til at bygge nær stalden. Vi har tegnet en lav, enkel bygning af træ, som falder fint ind i naturen. Alligevel bliver det